Destination Kystlandet

Sejlerferie i Østjylland

Kursen er sat mod Kattegats rolige vand. Som sejler i Østjylland har du store oplevelser i horisonten. Indenfor kort afstand venter charmerende øoplevelser i det Østjyske Øhav, havnestemning på fastlandet, kultur og shopping i områdets byer samt let adgang til regionens store attraktioner.

Sejlbåd i Tunø Havn
Foto: Destination Kystlandet

I Det Østjyske Øhav er friheden total

Du skal lede længe efter et område, der byder på så varieret et udbud af oplevelser indenfor kort afstand som Kystlandet. Med en egn, der er præget og formet af sine stolte, maritime traditioner, finder du i Kystlandet adskillige indbydende lystbådehavne. Du kan hurtigt komme fra kulturbyen Horsens til stemningsfulde havnebyer som Juelsminde og øhoppe mellem de de små øer i det Østjyske Øhav. 

Foto: Destination Kystlandet

Øhop i Øhavet

De hyggelige øer i Det Østjyske Øhav har alle noget særligt at byde på lige fra vilde kaniner og vikinger over kæmpetarteletter til bilfri idyl.

Transport på land

Hvordan kommer du fra havnen og videre til områdets oplevelser? Ved næsten alle havne på land er der busforbindelse fra havnen. Ved områdets øhavne er der cykeludlejning.  Uanset hvad, er områdets oplevelser indenfor kort rækkevidde.