Strategi og vision
Destination Kystlandet er et fælles destinationsselskab for Odder, Horsens og Hedensted kommuner. Vi arbejder for at sætte Kystlandet på verdenskortet, og her kan du læse mere om, hvordan vi gør det.

Destinationsselskabet er etableret for at udvikle turismen i området til glæde og gavn for både gæster, erhverv og området som helhed.
Vores vision er ganske enkelt, at vi vil sætte Kystlandet på verdenskortet.
Vores mission er at skabe en holdbar og fremtidssikret turisme, der tiltrækker besøgende, understøtter turisterhverv hele året, beriger lokalsamfund samtidig med at vi vil beskytte og værne om vores miljø, natur og kulturarv.
Det gør vi ved at styre destinationsudviklingen på tværs af de tre kommuner gennem et stærkt samarbejde med erhverv, foreninger og offentlige instanser.
Vi gør det med udgangspunkt i vores værdier:
- Benyt og beskyt
- Historien som DNA
- Turisme for alle
Alt, vi gør, er funderet i data og viden, som sætter kursen for bæredygtig og værdiskabende udvikling.
Odder, Horsens og Hedensted kommuners turismestrategi 2024-2030
Hos Destination Kystlandet arbejder vi med tre indsatsområder

Målrettet udvikling er altafgørende for at skabe en attraktiv destination
Vi arbejder med destinationsudvikling – det vil sige, at vi udvikler området, så det bliver mere attraktivt at besøge.
Det gør vi sammen med kommuner, virksomheder og lokale aktører.
Vi hjælper med at samle de rigtige mennesker, skabe fælles retning og omsætte idéer til konkrete projekter, der gør en forskel i praksis.
Det kan være udvikling af nye oplevelser, bedre sammenhæng mellem tilbud eller styrket samarbejde på tværs af kommunegrænser og brancher.
Vi arbejder samtidig for, at udviklingen er bæredygtig, og at virksomhederne bliver bedre rustet til fremtidens gæster.
Målet er en destination, der hænger endnu bedre sammen – og som flere har lyst til at besøge.

At skabe kendskab til Kystlandet og vores mange partnere er en af vores vigtigste opgaver
Vi markedsfører Kystlandet som destination for at tiltrække flere gæster, få dem til at blive længere og opleve mere, mens de er her.
Det gør vi gennem samarbejde med nationale aktører som VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme, gennem målrettede kampagner på tværs af kanaler og ved at skabe synlighed i medier – både i Danmark og internationalt.

Vi skaber overblik og informere om områdets mange oplevelser
Gæster skal nemt kunne finde det, der passer til deres behov – uanset om de er her for arbejde eller ferie.
Vi samler og formidler information digitalt på flere sprog, så det er let at planlægge sit besøg.
Vi arbejder strategisk med gæsteservice i samarbejde med vores partnere og hjælper gæsterne, når de er her i form af vores velkomstguide og chat her på hjemmesiden.
Vi opbygger også en fælles billed- og videobank, som både styrker markedsføringen og stilles til rådighed for vores samarbejdspartnere.

Ferieturisme
Destination Kystlandet arbejder målrettet for at øge synligheden af – og interessen for – Odder, Horsens og Hedensted som feriedestination.
Destination Kystlandet samarbejder med en lang række lokale erhvervspartnere om at udvikle området og skabe vækst og aktivitet, så flere feriegæster bliver tiltrukket.
Foruden gæstetiltrækning varetager Destination Kystlandet også gæsteservice (digitalt og analogt) samt erhvervs- og projektudvikling.

Erhvervsturisme (Business Events)
MeetingHorsens udvikler og tiltrækker alle former for events – målrettet erhvervsturisme.
Med sin centrale placering ved E45, nær Billund Lufthavn og med gode togforbindelser er Horsens det perfekte mødested. Ovenikøbet har byen et bagtæppe af naturskønne områder, og byder på inspirerende mødelokaler, hvor du kan mærke historiens vingesus.
Læs også:

Bæredygtig turismeudvikling i Destination Kystlandet
I Destination Kystlandet arbejder vi for en turisme, der gør godt – for både naturen, lokalsamfundene og erhvervet.




