Destination Kystlandet
Shopping i Horsens

Kystlandets byer

Foto: Lasse Torp

Horsens, Odder og Juelsminde

I Kystlandet kan du sætte kursen ind mod Horsens' smittende humør og prisvindende museer eller besøge stationsbyen Odder, som emmer af lokal gæstfrihed og smukke bygninger fra en svunden tid. Du kan også nyde den perfekte fiskeret og bare føle dig hjemme i den hyggelige havneby, Juelsminde.

Horsens Fjord Soundwaves 2025
Foto: Casper Sørensen

Horsens

Horsens er en af Danmarks ældste byer - og i dag en af de hurtigst voksende. Med sine 65.000 indbyggere er Horsens den største by i Kystlandet. Danmarks syvendestørste by er ikke nogen metropol, og sådan føles det heller ikke, når du bevæger dig rundt i de gamle gader, hvor der ikke er storbyens stress og jag. Byen er dog stor nok til at byde på et rigtig godt udbud - både når det gælder shopping, mad og kultur. Og så er den ikke større end at man kan gå rundt i centrum. 

Familie på tur
Foto: Destination Kystlandet

Odder

Odderkystens hovedby har 14.000 indbyggere. Trods sin begrænsede størrelse og nærhed til storbyen Aarhus er Odder en meget selvstændig by der har alt, hvad man har brug for. Der er et stærkt handelsliv og en lang gågade med et par hyggelige torve omkring. 

Juleminde Havn
Foto: Franco Cogoli© Destination Kystlandet

Juelsminde

Juelsminde er Kystlandets ferieby nummer 1. Byen er omringet af vand på tre sider, hvilket skaber et helt særligt lys og en feriestemning, der trænger helt ind under huden. Havudsigt er nærmest en selvfølge i Juelsminde. Byen har kun 4.000 indbyggere, men i sommerperioden mangedobles dette, hvilket gør, at der er et fint udvalg af vandkantsspisesteder, familievenlige aktiviteter og ishuse. 

Øvrige byer

Områder