Besøg Kystlandets lystbådehavne
Kom til Kystlandet og oplev lystbådehavne med masser af stemning, gode spisesteder og liv langs kajen i fx Juelsminde, Hou, Horsens eller en af vores andre hyggelige marinaer langs kysten eller på øerne.

I Kystlandet er kysten altid klar med masser af maritim hygge i vores dejlige lystbådehavne langs kysten og på øerne i Det Østjyske Øhav.
Som sejler kan du anløbe med din egen båd, og du kan selvfølgelig også bare kigge forbi og spendere en dejlig sommereftermiddag eller lun aften langs de livlige kajer med familier og venner.
Sæt kurs mod den hyggelige stemning

Juelsminde Havn og Marina
En af Danmarks største og mest stemningsfulde lystbådehavne byder dig velkommen med lækre spisesteder, ishuse og aktiviteter for alle. Om sommeren er havnen i Juelsminde ganske enkelt et af de skønneste steder i Danmark.

Hou Lystbådehavn
Stor, veludstyret og velplaceret marina i Østjylland, ganske tæt på områdets oplevelser og det Østjyske Øhav.

Horsens Marina
Tæt på Horsens centrum ligger byens lystbådehavn, der tilbyder gode faciliteter for sejlere. Nyd en hyggelig sejlerferie med nem adgang til byens attraktioner.

Norsminde Havn
Norsminde Havn er en charmerende lystbådehavn med hyggelig sommerstemning, spisesteder og fine faciliteter, hvor du kan nyde en afslappende dag ved denne lille marina.

Rosenvold Havn
Lille, rolig og fredeligt beliggende marina i Vejle Fjord. Her er ikke mange faciliteter, men masser af flot natur, en dejlig badestrand og en campingplads, hvor du kan købe det du lige står og mangler.

Snaptun Lystbådehavn
Lille Marina i Horsens Fjord ved færgehavnen i Snaptun. Havnen er intim og hyggelig med fine faciliteter, en café og let adgang til flot natur. Fra marinaen er der kun fem minutters færgesejlads til øen Hjarnø.

Hjarnø Bådehavn
Hyggelig lille marina ved øen Hjarnø i Horsens Fjord. Lystbådehavnen har udmærkede faciliteter og er ganske tit på oplevelser på Hjarnø og på fastlandet.

Tunø Havn
Læg til kaj ved en af Danmarks hyggeligste øer og nyd den skønne havnestemning. Lystbådehavnen på Tunø har alt, hvad du har brug for på sejlerferien.

Endelave Lystbådehavn
Endelave i det Østjyske Øhav byder på en fin, moderne marina med alle de faciliteter du har brug for på sejlerferien. Her er du tæt på øens oplevelser.




