Oplevelser og aktiviteter i Juelsminde
Juelsminde er feriebyen for hele familien og den hyggelige havneby er fyldt med sjove aktiviteter og oplevelser for hele familien. Oplev f.eks. Juelsminde Naturlegepark eller opdag byen på en lærerig skattejagt.


Juelsminde Naturlegepark
Giv den gas på Østjyllands største legeplads med masser af fede aktiviteter og spil. Her er legeredskaber for alle aldre og en stor skatepark.

Juelsminde Havnemuseum
Tag familien med til Juelsminde Havnemuseum or hør historien om den populære lystbådehavn og dens udvikling fra fiskerleje til færgehavn og oplevelsescentrum.

Skattejagten Juelsminde Rundt
Tag hele familien med på et hæsblæsende eventyr, og få en gratis medalje som bevis for dine bedrifter, med Juelsmindes nye sjove udendørsaktivitet.

Juelsminde Minigolf
Denne skønne og udfordrende minigolfbane i dejlige omgivelser er et godt bud på en sjov aktivitet i feriebyen Juelsminde. Tag vennerne med til en dyst på den velanlagte og teknisk krævende bane.

Storstranden
Bred sandstrand med Blå Flag, gode faciliteter og det reneste badevand. Stranden ligger i kort afstand til ishuse, spisesteder og byliv. En af Danmarks bedste strande og perfekt til endagsture eller som centrum for ferien i Juelsminde.

Tigerjagt i Juelsminde
Juelsminde er sprængfyldt med små tigere, og du har mulighed for at prøve at finde dem alle, hvis du tager familien med på denne sjove skattejagt.

En da’ i spa
Hvis den skal stå på voksenforkælelse, er en spa-tur til Hotel Vejlefjord oplagt. Ganen kan efterfølgende forkæles i den historiske restaurant.

Glud Museum
Besøg dette museum for landbrugs- og landsbyhistorie nær Horsens. Kig omkring i de historiske bygninger og besøg de arbejdende værksteder, hvor fortidens sysler holdes i hævd.

SkateArena Juelsminde Naturlegepark
Ved Juelsminde Naturlegepark ligger egnens fedeste skatepark. Den nybyggede og offentligt tilgængelige skatearena byder på udfordringer for ethvert niveau.

Juelsminde Havnefest
Oplev Juelsminde Havnefest i uge 28, Østkystens største havnefest. Nyd musik, stand-up, tivoli og fest i teltene ved Juelsmindes solrige havn.

au2parts Rally Juelsminde
Rally Juelsminde er et årligt tilbagevendende motorsportsevent, der afvikles i og omkring havnebyen Juelsminde. Eventet er en del af Dansk Super Rally-mesterskabet.



