Gårdbutikker og specialforretninger
Gå på opdagelse i Kystlandets mange af gårdbutikker og smag på lokalt producerede økologiske grøntsager og specialiteter.

Smagsoplevelser ud over det sædvanlige
Kystlandet er kendt for sine gårdbutikker – hver med deres historie og kærlighed til den gode smag. Landskabet rummer også mange specialbutikker, der kan hjælpe dig med helt særlige shoppebehov.
Gå til specialbutikker
Gårdbutikker
Find lokalt dyrkede grønsager og mejeri i Kystlandets gårdbutikker

Fru Møllers Mølleri
Kom forbi Fru Møllers Mølleri og se gårdens dyr helt tæt på, tag en pause og træk vejret dybt ned i maven. Gå ombord i gårdbutikkens, ismejeriets, slagterbutikkens og restaurantens specialiteter og fantastiske råvarer. Det er ægte jord til bord.

Karensminde Frugtplantage
Pluk dine egne bær, æbler og andre frugter eller besøg gårdbutikken for friske lokale varer hos denne lokale frugtplantage nær Odder.

Tinnetgaard Gårdbutik & Besøgslandbrug
Nær Gudenåens Udspring ligger dette besøgslandbrug. Gå en tur i inspirationshaven, klap gårdens dyr eller kig omkring i den økologiske gårdbutik.

Det Lille Økori
Et lille mikrolandbrug mellem Horsens og Hedensted med produktion af grøntsager, svampe, urter og mikrogrønt, der sælges fra egen vejbod.

Brandbygegaard
Besøg dette økologiske landbrug ved Horsens Fjord med produktion af fødevarer, bryghus og vinhus. På gården afholdes der jævnligt gårdsalg og andre begivenheder.

Vejlskovgaard Mælkeri
Få en autentisk jord til bord oplevelse hos dette mælkeri nær Odder, hvor du kan tappe din egen friske mælk på gården og besøge køerne efterfølgende.

Hjarnøkassen
Hjarnøkassen tilbyder friske, økologiske grøntsager fra Hjarnø. Køb direkte på øen eller få en kasse leveret til fastlandet, og nyd øens kvalitetsprodukter.

Uldum Mølle Museum
Besøg den smukke gamle mølle i Uldum, som i dag er indrettet som museum. Her produceres stadig mel på gammeldags facon mellem de spændende udstillinger. I museets butik kan du købe flere økologiske meltyper og havregryn med hjem.

Farm Living Ged og Grønt
Ved Sondrup Bakker ligger dette landbrug med gårdbutik, hvorfra der sælges mejeriprodukter af gedemælk, gedekød og mange andre spændende økologiske produkter.

Hjarnø Kartofler
Når du besøger øen Hjarnø bør du unde dig selv at købe de berømte friskopgravede kartofler med hjem. Lokalproduceret kvalitet fra jord til bord.

Gårdbutik SOFI
Besøg gårdbutikken SOFI, en charmerende oase i en lille landsby mellem Horsens og Skanderborg. Oplev et unikt udvalg af brugskunst, gaveideer og specialiteter fra hele verden, der vil inspirere og friste.

Barrit Mejeri
I Barrit i Østjylland ligger dette traditionsrige mejeri med produkter af høj kvalitet. Besøg butikken Ostehullet og prøv de berømte flødeoste.

Gaardens Grønt
Køb friske jordbær, græskar og ærter direkte fra marken hos Gaardens Grønt sydøst for Brædstrup. Vælg mellem pluk-selv eller færdigpakkede varer, og nyd danske kvalitetsråvarer fra jord til bord

GROFT
Dette bageri ved badebyen Saksild sælger lækkert, økologisk, friskbagt surdejsbrød og kager.

Økologiens Have
Besøg Skandinaviens største økologiske besøgshavehave og oplev biodiversitet, flotte haver, søde dyr og sjove legepladser for hele familien.

Blas Kaffe & The
Denne specialbutik i centrum af Odder sælger lækre delikatesser, specialiteter, kvalitetskaffe og te, samt brugskunst. Her kan du forkæle dig selv og finde en god gaveide.

Water of Life / Vin & Vin Brædstrup
Water of Life i Brædstrup er din lokale ekspert i whisky, spiritus og vin. Få kompetent service og deltag i smagninger og events for unik læring om gyldne dråber.

Norsminde Fiskehus
Mærk den dejlige havnestemning, når du besøger dette skønne fiskehus og fiskerestaurant, som ligger helt ned til vandkanten. Nyd et dejligt måltid eller køb friske røgvarer med hjem fra butikken.

Piccolo Convento Shop
På gågaden i Odder ligger denne spændende specialbutik i forbindelse med restauranten Vecchio Convento. Varerne på hylden er alle italienske - og med et særligt fokus på indehaveren Massimiliano Cameli's hjemegn Emilia-Romagna.

Juelsminde.nu - Surdejsbageri - Fiskehandel
Ved marinaen i Juelsminde ligger denne traditionsrige fiskeforretning, som byder på et stort udvalg af frisk fisk, lækre røgvarer og delikatesser. Her ligger også et surdejsbageri, hvor du kan købe lækkert morgenbrød og kager af høj kvalitet.

Spisekammeret
Denne kombinerede café og specialbutik i Horsens' latinerkvarter byder på lækre morgen- og frokostretter, takeaway, delikatesser og gaveideer.

Bjerre Kød
Dette traditionsrige slagtehus og slagterbutik i landsby nær Horsens sælger et stort udvalg af kvalitetskødprodukter.

Endelave Lægeurtehave
Kig forbi denne besøgshave med hundredvis af urter, som vokser naturligt på Endelave. Haven har egen café og en butik med lokalproducerede specialiteter fra Endelave.

Jørgensens Hotel's vinbar og vinbutik
Hos Jørgensens Hotels vinbar og vinbutik kan du slappe af til et godt glas eller et let måltid i en af Horsens' mest historiske bygninger.







