Det kan du opleve på Hjarnø
Hjarnø er vikingehistorie, lækre smagsoplevelser og smuk natur til fods, på cykel eller traktor!

Hjarnø helt tæt på

Skattejagten Hjarnø Rundt
Kom med til skattejagt på den lille ø Hjarnø, og opdag, hvor meget den har at byde på. Og så kan du endda få en gratis guldmedalje med hjem som minde.

Oplev vikingesporene ved skibssætningen Kalvestenene
På øens sydlige strand finder du Kalvestenene, der er et fredet område med 10 skibssætninger fra vikingetiden. De skibsformede gravmonumenter er op til 8 meter lange og dannet af oprejste kampesten. Kong Hjarne, der har lagt navn til øen, siges at være begravet her!

Hjarnø Minigolf
Midt på den skønne ø Hjarnø i Horsens Fjord ligger en minigolfbane, hvor hele familien kan dyste mod hinanden i denne sjove familieaktivitet. Det er oplagt at kombinere et besøg på øen med et spil på den hyggelige Hjarnø-inspirerede bane.

Det Grafiske Magasin
Hjarnø's bedste kaffe finder du midt på øen hos Jane Willumsgaard, hvor du også kan deltage i workshops eller kigge på kunst i galleriet.

Guidet traktor-tur på Hjarnø
Hjarnø Traktorture tilbyder guidede rundture på øen, hvor I hører om øens historie og livet på en lille ø. Turene kan kombineres med et besøg hos øens vinmark eller et måltid mad.

Se vikingeskibet i Danmarks næstmindste kirke
Slå vejen forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, som er Danmarks næstmindste kirke. Øens vikingehistorie går igen her i kirken, hvor du finder et smukt vikingeskib fra kirkens loft. Traditionen med kirkeskibe i danske kirker går mange hundrede år tilbage, særligt i kirker med tilknytning til havet, og kobles på Hjarnø tilbage til øens vikingehistorie.

Vandreruter på Hjarnø
Hjarnø byder på varierede vandreruter, der tager dig rundt på øen. Oplev både kysten, naturen og attraktionerne på en overskuelig og naturskøn gåtur.

Galleri Kirkesvinget

Parkgolf hos Hjarnø Camping
Kobl fra med et hyggeligt spil parkgolf med familien eller vennerne. Parkgolf kan siges at være en mellemting mellem golf og kroket. Alle kan komme og spille parkgolf hos Hjarnø Camping - det er ikke kun for overnattende gæster. Og som dagsgæst får du samtidig adgang til deres nybyggede legeplads.

Lej et SUP board
Hos Hjarnø Camping kan du leje SUP boards i alle størrelser - fra små enkeltmands boards til paddleboards til op til otte personer. Et oplagt sted at sætte paddleboardet i vandet er i lagunen på sydsiden af øen, hvor der altid er roligt, lavt vand.

Køb friske ø-grøntsager med hjem
Hjarnø har gode forhold for grøntsagsproduktion, og på øen er der i sæson flere boder hvorfra du kan købe friske grøntsager med hjem. Prøv for eksempel de populære Hjarnøkartofler eller nyd godt af det store udvalg af grøntsager hos Hjarnø Kål og Grønt.




